Puljen til kulturelle aktiviteter

Kulturelt Samråd Herning har i 2017 givet tilsagn om underskudsgaranti til en lang række aktiviteter og events. I de fleste tilfælde blev hele eller en stor del af underskudsgarantien udbetalt. Ved et mindre antal arrangementer blev der ikke behov for støtten, men Samrådets underskudsgaranti var nødvendig som sikkerhedsnet under aktiviteterne for, at arrangørerne turde binde an med gennemførelsen.

Et enkelt af de arrangementer, der blev ansøgt underskudsgaranti til, blev aflyst, fire ansøgninger blev afvist af forretningsudvalget, mens følgende aktiviteter blev støttet af Kulturelt Samråd i 2017 via den ordinære pulje:

 Følgende aktiviteter blev støttet af Kulturelt Samråd gennem den ordinære pulje i 2017:

  • ”Foredrag med Nils Malmros om sorg og glæde”, blev afholdt i Kirkeladen i Herning den 21. februar arrangeret af Gjellerup Menighedsråd.
  • Midtvest Pigekor opførte ”Maria Bebudelse og Stabat Mater” i Herning Valgmenighedskirke den 29. marts. Arrangementet handlede bl.a. om at skabe en mulighed for de dygtigste af MidtVest Pigekors solister for at optræde i en professionel sammenhæng sammen med Pergolesiensemblet.
  • ”Kirkekoncert v/ Ann Mette Elten og musiker”. Koncerten blev afholdt i Fredens Kirke den 31. marts arrangeret i samarbejde med personalet i Fredens Kirke.
  • Den Jyske Sangskole afholdt ”Halfdans ABC” den 5. april i Herning Valgmenighedskirke. Michael Bojesens dejlige melodier til de eviggyldige tekster i Halfdan Rasmussens ABC.
  • Herning Kirkes Drengekor og Aarhus symfoniorkester opførte Haydns ”Skabelsen” den 8. april i Herning Kongrescenter. Arrangementet blev til i samarbejde med Johns koret fra St.John’s College i Cambridge.
  • ”Danske Sange Går Off Road”, opført den 21. – 22. april. MidtVest Pigekor inviterede kulturfestivalen Off Roads publikummere til at træde ind i soundpainting-universet og opleve på egen krop og med egne sanser, hvordan Walter Thompson tog danske sange ”Off Road” i en kontrolleret musikalsk improvisation.
  • ”Rock The Region” blev afholdt den 28. april og var et projektsamarbejde og musikforløb, hvor særligt udvalgte up-com bands fra Jylland deltog, i et kæmpe arrangement på Scene 7 i Herning.
  • ”Koncert på Herning Musikskole” blev arrangeret den 29. april på selve Herning Musikskole, som dannede rammen, hvor skolens tidligere elev og solist Ninna Morsing deltog.
  • ”Festkoncert i anledning af Danske Folkekors Landsstævne i Herning 2017”. Projektet blev afsluttet på Herning Gymnasium den 27. maj. Festkoncerten var kulminationen på fire forprøver, der foregik rundt om i landet.
  • ”Jungleloven” blev opført den 1. – 3. juni af teaterforeningen splyf, som en moderne storby-udgave hvor alle voksne forsvinder. En nyfortolkning af Christina de Laurent og Cecilie Brandt.
  • Aulum Borger forening afholdt ”Rock i Aulum Lystanlæg” den 3. juni. Arrangementet er skabt for udbrede musikalske og kulturelle oplevelser i lokalsamfundet, samt give børn og unge en mulighed for at vise, hvad de kan til et større og anderledes publikum, end de normalt møder.
  • ”Come Together” blev afholdt den 8. juni i Herning Midtby og Fuglsang Sø. Indholdet var en masse live 60´er-musik med professionelle bands, samt optræden af lokale kor og musikskolelever.
  • Vildbjerg Amatør Teater i samarbejde med en lang række kulturforeninger og institutioner afholdt ”Vores By – Her Blomstrer Kulturen” den 9. juni. Tre timers underholdning med dans, musik, teater, fernisering af billeder, sang, ansigtsmaling, hatteteater.
  • Dagmar Bio var arrangør på ”Koncert med Dissing og Las”, den 15. juni. Projektet var en hel særlig koncertdag for børn og voksne.
  • ”Liv i Sdr. Anlæg” den 10. juli blev afholdt for sidste gang i 2017 med underholdning på scenen, indslag fra Musikskolen og Den Jyske Sangskole, og workshops fra blandt andet Billedskolen og spejderne.
  • Projektet “Langt ude i Skoven” blev afviklet i Skovsnogen den 29. juli. Arrangementet bestod af en kurateret udstilling med unge kunstnere, samt en udstilling, der var resultatet af et open call og endelig workshops og kunstnerguidede ture med de deltagende kunstnere.
  • Vildbjerg Amatør Teater arrangerede ”Kjeltringebal” fra den 31. august til den 2. september. Kjeltringeballet bød på masser af oplevelser og indtryk. Aftenen tog afsæt i historier og begivenheder fra fortiden, men blev samtidigt en totaloplevelse som lænede sig op af historien og kreativt genfortalte, fortolkede og gentænkte historiens gang. Projektet blev skabt af idérige ildsjæle som ønskede at fejre 200 året for Steen Steensen Blichers novelle Kjeltringeliv. Desuden var det en markering af, at det var 100 år siden Blicherstenen blev rejst.
  • ”Sub-Urban Festival 2017” afviklet den 2. september var en endagsfestival som havde til formål at berige byen med anderledes kulturel kant. Et innovativt og anderledes tiltag for fusionen af de to meget forskellige genrer: hiphop og reggae.
  • På Scene 7 blev der den 8. september for første gang afholdt ”Open Air”. Det var et heldags musikarrangement for alle borgere i Herning med optrædende af lokale samt ikke lokale musikere og bands.
  • ”40 års Jubilæumskoncert” afholdt den 30. september. Det er 40 år siden Vildbjerg Koret startede, og i den anledning blev der afholdt en koncert i Vildbjerg Kirke med de medvirkende kunstnere: Kristian Marius Andersen og Claus Aaskov.
  • Dagmar Bio markerede den 6. oktober det færdige byggeri af et nyt pauseareal med en særlig koncertafholdelse. Pausearealet har været ønsket siden lokale overtog biografen tilbage i 2010. Der har siden overtagelsen været afholdt utroligt mange koncerter, filmfremvisninger, foredrag, firmaarrangementer, familiefester osv. i biografen. Med det nye pauseareal, ny elevator til kørestole og et handicaptoilet er der nu helt andre muligheder for at huse forskelligartede arrangementer.
  • ”BASSMENT 2017 – Imaginarium” blev afholdt af Ungdomshuset Kontrast den 6. – 8. oktober med elektronisk musik i Herning Kommunes P-kælder.
  • ”Foredrag og Fællessang med pianist Rasmus Skov Borring” afholdtes den 12. oktober i Karstoft Forsamlingshus. Arrangementet blev skabt i samarbejde mellem Kulturisten, Karstoft Samlingshus og Karstoft Menighedsråd.
  • I Prismesalen på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum blev der afholdt ”Koncert med Trio Arizzo” den 27. oktober. Det var en klassisk koncert med Trio Arizzo (obo, klarinet, fagot) under overskriften ”Goldberg Variationer”.
  • ”Reformationen Rocker” løb af stablen den 2. november i Hedeagerkirken som et musikalsk projekt, hvor fire musikere tog publikum med på en dannelsesrejse tilbage til 1500-tallet og frem til i dag. Arrangør af projektet var Gullestrup Kirke.
  • ”Herning Børneteaterfestival 2017” blev for 22. gang den 3. – 5. november arrangeret af Kulturelt Samråd Herning i Kulturgården i Herning og ti andre steder. 40 forestillinger blev afviklet rundt i Herning Kommune på de tre dage.
  • Menighedsrådet ved Aulum Kirke arrangerede i samarbejde med en stor gruppe af andre lokale kulturforeninger ”Bandkoncert med Julie Berthelsen” den 26. november.
  • Opførelse af ”Händels Messias” den 28. november med Herning Kirkes Drengekor, Sct. Clemens Drengekor, Barokorkester under ledelse af Jens Astrup og følgende solister: Karolina Blixt, Margrethe Smedegaard, Pål Soknes, Niels Peder Gejel og dirigent Carsten Seyer- Hansen.
  • ”Hodie Kristus Natus Est” blev afholdt den 10. december. Det var en koncert for pigekor, harpe og lyskunstner. Fremførelse af en række værker med relation til julen samt uropførelse af korværk skrevet til MidtVest Pigekor.

 

Kulturelt Samråd Herning gav i 2016 tilsagn om underskudsgaranti til en lang række aktiviteter og events. I de fleste tilfælde blev hele eller en stor del af underskudsgarantien udbetalt. Ved et mindre antal arrangementer blev der ikke behov for støtten, men Samrådets underskudsgaranti var nødvendig som sikkerhedsnet under aktiviteterne for, at arrangørerne turde binde an med den reelle gennemførelse.

Følgende aktiviteter blev støttet af Kulturelt Samråd gennem den ordinære pulje i 2016:

  • Foredrag med Leif Davidsen med titlen ”Rusland Ukraine – Broderfolk i konflikt”, blev afholdt af Gjellerup Menighedsråd i Kirkeladen, tirsdag den 12. januar.
  • Projekt Argentinsk Tango med Odin Teatrets tangoorkester – i Huset no 7 afholdtes lørdag den 27. februar.
  • Kunst, Vin og Musik blev afholdt i Huset 7, lørdag den 9. april. Arrangementet blev til i et samarbejde mellem Herning Amatørorkester, sanger Lisbeth Kjærulf og Herning billedskole.
  • Arrangement med ”Tidens Toner”. Tekster og musik fra 20´erne, 30´erne og 40´erne på herregården Herningsholm den 12. marts. Et samarbejde mellem Museum Midtjylland og Herningholmslauget.
  • ”Orla med Videre” med MidtVest Børnekor, blev afviklet onsdag den 13. april i Herning Valgmenighedskirke. Projektet skete i et samarbejde mellem børnekoret og fire professionelle musikere.
  • Projektet ”Rytmisk Korsang – Forårskoncert 2016” med Herning Rytmisk Kor: Vokal Pleasure og Niels Bay, blev afholdt i Innovatorium, Birk Centerpark tirsdag den 10. maj. Det overordnede emne har i år været ”farver i musikken”.
  • ”Rock The Region” er et projekt hvor særligt udvalgte upcom bands fra Jylland, deltog i et stort projekt, hvor de skulle udarbejde videomateriale, modtage coaching og en stor koncert turne som endte på Spot Festival. Under denne koncert turne, samledes de 5 øvelokaleforeninger og bands på Scene 7 i Herning til et brag af et show. ”Rock The Region” blev afviklet i Herning fredag den 22. april.
  • ”Vores By” var et arrangement i Vildbjerg Sports og Kulturcenter, Atriumgården fredag den 10. juni, med underholdning dans, musik, teater, parkour og fernisering af fremstillet kunst af 4. og 5. kl. elever. Optrædende: Kildebakkeskolens førskolebørn, 4. og 5. klasse og Vildbjerg skoles 7 klasse aktiv linje. Musikskolens elever i Vildbjerg, et hold elever fra Fam. Nielsens danseskole. Flowmadness fra Kulturfabrikken i Herning. Vildbjerg Amatør teater med underviser og rekvitter/kostumer.
  • Kulturisten arrangerede ”Jazz ved Åen” på kano-rastepladsen i Skarrild, 2. pinsedag, den 16. maj. Årets jazzband var Neanders.
  • ”Rock i Aulum” blev afholdt af Aulum Borgerforening den 11. juni i Aulum Lystanlæg. Arrangementet har en rimelig bred målgruppe og blev med deltagende kunstere, – som Sebastian Klein, Black Dylan, klovnen Lars Gustav, Motorcity Blues Company, et orkester fra battle of the bands, Aulum-Hodsager skoles børnekor, ungdomskonkurrence, lokale bands, – en stor succes.
  • ”Åbningskoncert” på Herning Gymnasium den 31. august, blev arrangeret af Henny Rønnow fra Ensemblets Venner.
  • I uge 31 i forbindelse med årets festival ”Chirp & Racket” (kvidren eller postyr) det tog afsæt i skovens dobbelte karakter, som på en gang er et fredfyldt og skræmmende sted, deltog Skovsnogen i Sommeraktiviteter. Disse blev kvalificeret yderligere via deltagelse af kunstnere – ikke ”kun” formidlingspersonale. Dertil kom andre helt åbne formidlingsaktiviteter for flere og andre målgrupper, for på den måde at optimere udnyttelsen af ressourcerne (personale, kunstnere, teknik mv.). Der var to workshops, 5 kunstnerguidede ture i skovsnogen, artist talks ved værkerne, og derudover kom børnene bl.a. til at lave huler og konstruktioner af skovens egne materialer. Det hele kom til at udgøre en ny hule-by i skovsnogen. Fredag d. 5. august blev der inviteret til ”byfest” i hulebyen for alle børnene og deres familier, samt alle publikummer, der deltog i ugens øvrige aktiviteter.
  • Fredag den 24. juni blev der budt op til ”Sommer Tango-Salon-Koncertforestilling” på Tinghuspladsen og Herning Musikskole.
  • For at skabe øget opmærksomhed på revygenren og på områdets revyer, blev der torsdag den 8. september lagt op til en aften i komikkens tegn. Aftenens omdrejningspunkt var halvanden times underholdende foredrag af skuespilleren, komikeren og satiren Flemming Jensen. Foredraget arrangeredes af Herning Teaternetværk i samarbejde med Aulum Revyen, Brændgårds Revyen, Vildbjerg Revyen og Sørvad Revyen.
  • I samarbejde med Gjellerup Menighedsråd blev der tirsdag den 20. september i Kirkeladen arrangeret et foredrag om ”Krigen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak” med tidligere DR-journalist Jens Nauntofte.
  • Aulum menighedsråd afholdte den 20. november ”Julekoncert med Tina Siel, Tine Lilholt og Knud Erik Thrane”. Koncerten foregik i Aulum Kirke.
  • ”Spray Paint The Walls” var en endagsfestival den 3. september i Ungdomshuset Kontrast. Der var fokus på hardcore-genren. Arrangementet blev afholdt for at give Hernings borgere oplevelser, inspiration og puls, for at samle folk i bymidten omkring et unikt og alternativt kulturelt tiltag. Det primære ønske var at tiltrække nye bands inden for musikgenren, der er på vej opad.
  • ”Tango- koncertforestilling fra Buenos Aires” foregik på Scene 7 onsdag den 2. november og blev arrangeret af Tango MidtVest.
  • MidtVest Pigekor opførte, ”Et Barn er Født – Koncert for pigekor og harpe”. Fremførelse var en række værker skrevet for pigekor og harpe ved en julekoncert hvor koret og harpenisten medvirker og hvor publikum fik mulighed for at være med til at synge julen ind. Arrangementet foregik lørdag den 3. december i Herning Valgmenighedskirke.
  • Vildbjerg Amatør Teater genoptog ”Revyen i Vildbjerg”, der blev opført i dagene den 3. til den 12. november i Hotel Vildbjerg. For ikke at glemme det nære publikum, blev der nedsat et ambassadørkorps, der fik foreninger til at komme på banen, og derved skabe en bred solid opbakning til revyen lokalt. I ambassadørkorpset var der repræsentanter fra forskellige områder og foreninger såsom: Borgerforeningen, De aktive 60’ere, Lyngtotterne, Kildebakkeskolen, Lions Club m. fl.
  • ”Bachs Juleoratorie” blev opført af Herning Kirkes Drengekor i samarbejde med EnsembleMidtVest, Skt. Clemens Drengekor og Esbjerg Ensemblet. Arrangementet foregik i Herning Kirke den 29.11 og Aarhus Domkirke den 30.11.
  • ”Koncert med Trío Pérez Iñesta og cellisten Luis Zorita” opførtes lørdag den 12. november i Prismesalen på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Koncerten indgik i festivalen KMF 336. Desuden var den en del af en større danmarksturné med de fire spanske musikere, som i den forbindelse også spillede i Albertslund, Greve, Holstebro, Kolding og Næstved. Udgangspunktet for Trío Pérez Iñestas og Luis Zoritas besøg til Danmark, er den årlige kammermusikmasterclass på OrkesterEfterskolen i Holstebro.